Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Teknologi handler ikke kun om den store teknologi. Det var selvfølgelig sværere at udvikle dampmaskinen og computeren end at udvikle proptrækkeren eller tændstikken. Der er heller ikke tvivl om, at dampmaskinen og computeren har ændret menneskenes levevis mere radikalt end proptrækkeren og tændstikken, men de to sidste opfindelser har bestemt også haft betydning.

Prøv at forestille dig en verden uden proptrækkere og tændstikker – og uden fx ovnfaste fade, glas, gafler, stearinlys, olivenolie – eller dybe tallerkner. Det kan naturligvis godt lade sig gøre. Men uden disse – og mange andre – små teknologiske landvindinger ville vores dagligdag bestemt være en hel del anderledes.

Du kan læse om baggrunden for nogle de ovenfor nævnte opfindelser. Du kan dog ikke læse ret meget om hvem, der opfandt dem; de fleste af disse ting er nemlig så gamle, at man ikke ved hvem, der har opfundet dem.

Man ved dog hvem, der opfandt den moderne tændstik, den såkaldte sikkerhedstændstik. Det gjorde en svensker ved navn Edvard Lundström, og det skete i 1855. Men som det ofte sker, så var denne opfindelse blot sidste led i en lang proces med gradvise forbedringer; det næstsidste trin var friktionstændstikker, også kaldet svovlstikker.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Fakta: Svovlstikker

Svovlstikker kunne tændes på mange forskellige emner, mens moderne tændstikker kun kan tændes på siden af tændstikæsken. Det er derfor, de i begyndelsen blev kaldt for sikkerhedstændstikker. Da H. C. Andersen i 1848 skrev eventyret om den fattige lille pige med svovlstikkerne, var svovlstikker en ret ny opfindelse. Da han i 1835 skrev eventyret om fyrtøjet, var fyrtøj stadig det almindelige redskab til at lave ild med.

Både tændstikken og fyrtøjet bruges som bekendt fortsat. Det gamle fyrtøj, hvor man slog ild ved hjælp af flint og svamp, er ganske vist blevet afløst af lighteren, hvor man tænder en væge med brændbar gas eller væske.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Hvad er husblas?

Men man ved ikke, hvem der opfandt hverken olivenolie, husblas, vin, ost, smør og meget andet. De er formentlig opfundet – eller opdaget – helt tilfældigt, og det er måske også sket flere steder uafhængigt af hinanden.

Stivelsesmidlet husblas er et godt eksempel på, hvordan det kan være gået til. Ægte husblas laves af svømmeblæren fra forskellige fiskearter, især stør. Ordet betyder ligefrem ‘størblære’ på nedertysk (hus = stør, blase = blære). Men selv om navnet er nedertysk, er det ikke sikkert, at det er opfundet i Tyskland. Det eneste navnet med sikkerhed fortæller, er at husblas er kommet til Danmark via Nordtyskland.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note
Dørslag. Et dørslag er et nyttigt køkkenredskab, som man bl.a. kan bruge til at skylle grøntsager i. Det mærkelige navn kommer ligesom husblas fra nedertysk, hvor det hedder ‘dorchschlag’, altså ‘gennemslag’. Det fortæller os, at dette si-redskab oprindeligt blev lavet ved, at man slog huller gennem bunden.
© Peder Meyhoff
Dørslag. Et dørslag er et nyttigt køkkenredskab, som man bl.a. kan bruge til at skylle grøntsager i. Det mærkelige navn kommer ligesom husblas fra nedertysk, hvor det hedder ‘dorchschlag’, altså ‘gennemslag’. Det fortæller os, at dette si-redskab oprindeligt blev lavet ved, at man slog huller gennem bunden.
© Peder Meyhoff

Man har utvivlsomt meget længe vidst, at man kan lave lim af fisk; det kan man let forestille sig, hvis man har prøvet at røre ved kogte fiskeben. Men det er nok helt tilfældigt, at man har opdaget, at svømmeblærer egner sig særligt godt til at lave stivelse af. Det er derimod sandsynligt, at det er gennem sammenligning af stivelse fremstillet af svømmeblærer fra forskellige fisk, at man har opdaget at netop størens blære er særlig velegnet.

Det har naturligvis været begrænset, hvor mange stør der blev fanget, så husblas var oprindeligt et dyrt luksusprodukt. Det er da også mange år siden, det blev fremstillet af fisk; i dag laver man det af skind og knogler fra køer, grise og andre husdyr. Det er jo råvarer vi har i rigelige mængder, og husblas – eller gelatine som man også kalder det i dag – er derfor nu et billigt produkt.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Spørgsmål til husblas mv.

  1. Både ordene 'husblas' og 'dørslag' kommer fra nedertysk. Det gør fx også snedker, køkken, skydelære, kartoffel og mange andre 'teknologiske' ord. Hvorfor er så mange af den slags ord kommet til os fra netop det sprog?
  2. Prøv at undersøge hvilke af de nævnte 'små' opfindelser der er mere end 2.000 år gamle? Og hvilke af disse opfindelser er de ældste?
  3. Du bruger måske sjældent en tændstik eller et fyrtøj. Men prøv at regne ud hvor mange gange dine tipoldeforældre havde brug for ild i løbet af en almindelig dag?
  4. Hvordan og hvor ofte 'gjorde de ild'? Havde de nogle måder at 'gemme' ilden på?
Note
Du skal logge ind for at skrive en note